Kondital-beregneren på pulsnu.dk bruger kun offentliggjorte formler, og hver formel står med forfatter, tidsskrift og årstal på selve beregnersiden. Vi har ikke opfundet en koefficient, ikke justeret en anden og ikke lavet vores egne konditalskategorier oven på andres data. Det er reglen her, og den er strengere end på vores produktsider, fordi en beregner ser autoritativ ud, uanset hvad der står bag.
Denne side beskriver, hvordan kondital-beregneren regner, og hvad den ikke kan.
Hvilke formler bruger vi — og hvorfor netop dem?
Fire formler, alle offentliggjort og navngivne. Valget mellem konkurrerende formler er truffet efter, hvilken der er bedst valideret — ikke efter, hvilken der er mest udbredt.
- Kondital fra hvilepuls: 15,3 × (makspuls ÷ hvilepuls) — Uth, Sørensen, Overgaard & Pedersen (2004), European Journal of Applied Physiology 91(1):111-115, Aarhus Universitet. Koefficienten 15,3 er den, forfatterne selv bestemte empirisk. En teoretisk faktor på 15,0 optræder også i litteraturen; vi bruger forfatternes egen.
- Makspuls fra alder: 208 − (0,7 × alder) — Tanaka, Monahan & Seals (2001), JACC. Valgt frem for «220 − alder», som aldrig er valideret ordentligt og undervurderer makspuls hos folk over 40.
- Kondital fra Cooper-test: (meter − 504,9) ÷ 44,73 — Cooper (1968), JAMA.
- Pulszoner: hvilepuls + (makspuls − hvilepuls) × procent — Karvonens pulsreserve-metode, valgt frem for simpel procent af makspuls, fordi brugeren allerede har indtastet sin hvilepuls og dermed får det mere individuelle tal gratis.
Beregningerne kører i browseren. Der sendes ingen indtastninger til os eller til nogen tredjepart, og der gemmes ingenting.
Hvorfor skriver vi fejlmarginen ud i stedet for at skjule den?
Fordi forfatterne selv offentliggjorde den, og fordi et estimat uden fejlmargin er et gæt med decimaler. Uth-metodens standardfejl er 2,7 ml/kg/min med målt makspuls og 4,7 med aldersberegnet makspuls — cirka 4,5 og 7,8 procent.
Vi skriver også den kendte skævhed: en valideringsundersøgelse fra 2022 på 66 utrænede motionsfodboldspillere fandt, at metoden overvurderer konditalet med omkring 5 %, indtil forsøgspersonerne var kommet i form. Metoden blev udviklet på 46 veltrænede mænd på 21-51 år og er ikke valideret på kvinder i samme omfang. Det står på beregnersiden, ikke kun her.
Hvorfor bruger vi norske normtal på en dansk side?
Fordi der ikke findes et dansk datasæt af samme kvalitet, og fordi alternativet — at gætte — er værre. HUNT3-undersøgelsen målte kondital direkte med indirekte kalorimetri på løbebånd hos 3.816 raske nordmænd fra 20 til 90 år, og tallene er offentliggjort med gennemsnit og standardafvigelse pr. aldersgruppe og køn (Loe, Rognmo, Saltin & Wisløff, PLOS ONE, 2013).
Vi har ikke omregnet tallene til «danske» værdier, ikke lagt en korrektionsfaktor på og ikke bygget vores egne karakterer som «god», «middel» og «dårlig» oven på dem. Siden viser gennemsnittet og spredningen for din aldersgruppe, og så placerer den dit tal i forhold til det. At kalde datasættet norsk står direkte i afsnittet, hvor tabellen står.
Hvad kan beregneren ikke?
Den kan ikke måle dit kondital. Den kan estimere det. Et rigtigt kondital kræver, at iltoptagelsen måles direkte under maksimal belastning i et laboratorium med udstyr til det — og det er en anden slags tal end alt, hvad en hjemmeside kan regne sig frem til.
Den kan heller ikke tage højde for, at du er syg, har sovet dårligt, er dehydreret eller har drukket kaffe, før du målte hvilepulsen. Alle fire hæver hvilepulsen og trækker dermed det beregnede kondital ned. Derfor står der på beregnersiden, hvordan hvilepulsen måles rigtigt, og hvorfor det laveste af flere morgental er det rigtige at bruge.
Tjener vi penge på beregneren?
Ikke direkte. Beregneren er gratis, reklamefri og uden affiliate-links. Siden linker til vores egne kategorisider om cardioudstyr, og dér tjener vi provision, hvis nogen køber. Det står i disclosuren øverst på beregnersiden.
Rækkefølgen af de fire cardio-kategorier, vi henviser til, følger hvad de egner sig til — ikke hvad de tjener. En motionscykel nævnes som den billigste vej ind, selv om den ikke er den dyreste vare, vi kan sælge.
Hvornår opdateres siden?
Formlerne er fra 1968, 2001 og 2004 og ændrer sig ikke. Det, der kan ændre sig, er normtallene og valideringslitteraturen. Kommer der et større nordisk referencedatasæt eller en validering af Uth-metoden på kvinder eller utrænede, skriver vi det ind og noterer datoen.
Opgørelsen af, hvor mange danske sider der nævner hvilepuls-metoden, er en måling med en dato. Den gentages, når siden opdateres, og tallet rettes, hvis det har flyttet sig.